Agurkedag creme koldrørt ©

Fugttilførende Agurke dagcreme:

Læs opskriften igennem før du starter.

Portionen er angivet i %, og  ( tilsvarende gr i parentes ), og giver ialt til 100 %, der svarer til 100 gr ca færdig creme.

Det er dog en ret lille portion at stå med, og ikke mindst meget små mængder at afveje. Derfor foreslår jeg du minimum laver portionen x 3.

Læs hele opskriften igennem før du starter, og sørg for at afvej alle faser og find de redskaber mm frem der skal bruges.

Fase A:

70 % ( 70 gr) demineraliseret vand

0,25 % ( 0,25 gr ) Kaliumsorbat

2 % ( 2 gr) Cremlet

Brug en skål der er ret høj, i forhold til mængden af vand du starter med.

At du vælger en tilpas stor skål, er både for at give plads til ordentligt at kunne arbejde med cremlet i udpiskningsfasen til gel, og fordi fase A og fase B skal ende med at kunne være heri.

Afmål vandet og kaliumsorbaten, og giv det et kort øjeblik så kaliumsorbaten bliver opløst i vandet. Det skal ikke opvarmes, da kaliumsorbat let lader sig opløse koldt.

OBS: Det er meget vigtigt, at kaliumsorbat er opløst helt I vandet, før at cremlet tilsættes, da cremen ellers kan risikere at ende med at blive tynd.

Når kaliumsorbat er opløst, gør du parat med en elektrisk pisker og en dejskraber. Når dette er parat, kommes den afmålte portion cremlet i vandet, og der arbejdes nu med Elektrisk piskeris i massen, samtidig med der hele tiden skrabes ned fra sidenne i skålen, hvad der sætter sig.

Det her er den vigtigste fase for at få et vellykket slut produkt, og selve piskningen til du har en 100% klar gel er vigtig. Der må ingen hvide klatter være i den færdige gel, der skal være helt klar.

Det kan godt være at du skal holde en, måske to pauser hvis piskeriset bliver for varmt, og lige lade det stå lidt. Det er uden betydning, så længe du ender ud med en fin klar gel, der kan danne base for det færdige produkt.

Når du har den fineste klare gel, er du parat til at fortsætte processen, og få tilsat fase B.

Sørg for på forhånd at have afmålt også den fase, så alt står klar.

Fase B:

15 % ( 15 gr) Aloe vera juice , fåes også som Øko Aloe vera juice

4 % ( 4 gr) Agurke ekstrakt

2 % ( 2 gr) Vandmelonolie

2 % ( 2 gr) Agurkefrøolie

2 % ( 2 gr) Grøn Avocadoolie

1 % ( 1 gr) Jojobaolie Øko

1 % ( 1 gr) Vandopløselig Hvedekimsolie

0,5 % ( 0,5 gr ) Squalane

0,25 % ( 0,25 gr ) E-Vitamin Acetat eller E-Vit. Tochopherol

Tilsæt fase B over flere gange, med lidt ad gangen, medens der hele tiden piskes og bruges dejskraber til at samle produktet.

Sørg for den ene portion af fase B er ordentligt optaget, før næste portion tilsættes.

Når hele fase B er tilsat, kan der tilsættes lidt æterisk eller essentiel duft efter eget valg.

Da æteriske og essentielle olier er meget forskellige og ligeså hver enkelt persons smag og behag med dufte, og ligeså også hvilken  størrelse portion man vælger at lave, er det ikke muligt at give en præcis mængde.

Men generelt er det blot vigtigt at komme lidt i ad gangen, og piske ordentligt iud, og lige prøve på huden, før man tilsætter mere til den er tilpas.

Den her creme vil med både agurke ekstrakt og Agurkeolie få en smag duft af Agurk, der let kan fremhæves med få dråber af duftolien agurk.

Forslag:

Kom den færdige creme i en frysepose, og luk posen med en knude eller en elastik,  Klip et ikke for stort hul i spidsen af posen, så er cremen betydeligt lettere at fylde på både flasker og krukker,.

Det er nogle ret små mængder af råvarerne, men let at gange op, da det hele er opgivet i % ( gr.)

Hvis du laver en forholdsvis lille portion, er det meget vigtigt at Cremlet bliver afvejet meget præcist. Hellere for lidt end for meget. Kommer der for meget i af Cremlet, vil den færdige creme have en tendens til at kunne ” nulres ” af huden. Kommer der korrekt mængde i , bliver cremen optages straks og huden får glæde af aktivstofferne i den.

Det er en meget let og fugttilførende creme, der føles let kølende og meget blød på huden.

Den er efter min mening meget velegnet som dagcreme i perioden fra omkring Maj til Oktober, selvfølgelig alt efter vejret, hvor der er mere brug for fugt end fedt til huden.

Bliver det for lidt fedt til huden i den periode, har jeg altid en eller flere forskellige roll onns med en god olie, eller et olie miks, som jeg så bruger om aftenen/natten, så huden der kan suge den olie den kan bruge.

Skal den her creme bruges til øjen creme, anbefaler jeg, at der ikke kommes duft på, og fyld gerne den færdige creme på evt en lille 15 ml eller 30 ml airfree flasker for bedre hygiejne.

Laves den som jeg ofte gør til ansigtscreme, kan man meget nemt forstærke den friske agurkeduft fra ekstrakt og olie med ganske få dråber agurke duftolie.

Lidt om valg af Råvarer:

Det her er beregnet til at være en ret fugtilførende creme, og derfor er det vigtigt ikke at bruge for fede olier i den. Derfor har jeg valgt Hvedekimsolie vandopløselig , der giver pænt med E-Vitaminer til produktet.  Af andre gode meget magre og letoptagelige olier, er Vandmelon,- Agurk,- og den grønne Avocadoolie valgt. De indeholder forskellige gode aktivstoffer, og er alle 3 meget letoptagelige olier.

Obs: Det er vigtigt her ikke at vælge at udskifte den grønne Avocadoolie med feks den Øko Avocadolie, da den er meget tung og ikke særlig letoptagelig i forhold til den grønne Avocadoolie.

Det kan ikke anbefales at skifte de magre og letoptagelige olier ud med federe olier, i produkter lavet med Cremlet, da det er en gel emulgator, og man kan simpelthen mærke det igennem som klistret hvis olier der bruges er for fede.

Om Cremlet:

I 1994 markedsførte jeg et helt nyt koncept indenfor cremerøring, nemlig koldtrørings cremer.

Det gjorde det muligt at lave meget lette og fugttilførende cremer. Med højt indhold af fugt, fra lette olier,- ekstrakter og andre virkestoffer.

Den nye Cremlet, er en konserveringsfri emulgator, der er baseret på sukker kemi.

Den bør opbevarer meget tørt, da den er ekstremt vandsugende. Det er den evne, der gør den til en suveræn emulgator/binder.

Samtidig er Cremlet den meget hurtigt opløselig, og forsvinder hurtigt på både hud/krop og I miljøet og efterlader ingen rester.

Så den er altså også super miljøvenlig.:)

©

Skriv et svar til Mette Christensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *