Vinter creme ©

Portionen giver ca 500 ml.

Beskrivelse:
Vintercremen er en dejligt nærende og fed creme til enten den tørre hud eller som en ekstra beskyttelse mod kulde og frost.
Til trods for den ret store fedtfase, bliver den optaget af huden, fordi det ikke er en ren fedtbaseret salve, da den har en mindre vandfase. Cremen giver en utrolig blød og næret hud.
Den er ligeså rigtig god til dem, der har deciderede hudproblemer som eksempelvis rosen eller lignende.
Ønsker man ikke en at anvende økologiske olier, kan disse udskiftes med ikke-økologiske uden problemer. Det samme gælder den anden vej rundt.
Det gør sig ligeså gældende for de øvrige råvarer.

Fedtfase:

55 gr Olivenolie Øko
50 gr Marietidselolie Øko
50 gr Fedtopløselig hvedekimsolie
45 gr Lanolin, vandfri
25 gr Mandelvoks
25 gr Stearin vegetabilsk
10 gr Cetyl alkohol

Vandfase:

200 gr Demineraliseret vand
2 gr Kaliumsorbat

Koldrøringsfase:
50 gr Granatæbleekstrakt

OBS Inden du starter:

Der skal bruges to glasskåle, der tåler opvarmning i vandbad: den ene skal kunne rumme mere end 500 ml og den anden ca. 300 ml.

Fremgangsmåde:

Fedtfasen afvejes i den største skål og vandfasen i den mindste.

Begge skåle sættes ned i vandbad, og der opvarmes til alt er smeltet i fedtfasen, og temperaturen for indholdet i bgge skåle er mellem 58 og 65 grader.

Tag nu skålen med vandfasen ,og hæld den i en stråle i fedtfasen under konstant omrøring/piskning. Bibehold skålen med fedtfasen over varmen under sammenrøringen, men sluk for varmen.

Rør cremen kold, evt med en træ ske. 

Og husk også at røre det creme der efterhånden sætter sig på kanterne ned løbende, med en dejskraber.

Men ikke noget med hurtige genveje, som f.eks. at sætte skålen ned i et fad med koldt vand, det vil give en skilt creme…. Eller en creme der efterfølgende i glasset står og fugtperler. 

Den her type creme er den eneste der er ret vigtig at røre i og holde øje med konstant, til den er afkølet. Det tager nu heller ikke så lang tid, så det er til at gå til, og er det værd for at opnå det bedste resultat.  

Når cremen er lunken tilsættes koldtrøringsfasen, lidt efter lidt,- og der fortsættes med at røre/piske som ovenfor til helt afkølet.

Hvis man pisker den mest, og kun holder mindre pauser for lige at lade piskeriset køle lidt af, og når man gør det, så rører man godt, og skubber hele tiden ned fra kanterne,- så får man en færdig creme, der bliver meget lettere end hvis den røres kold i hele processen. Og ikke føles nær så fed på huden , som den ellers vil gøre.

Til slut tilsættes evt. duft. Husk ikke for meget til en ansigtscreme. Til den her type, er det godt at tilsætte duften, før cremen bliver alt for fast, da den ellers kan være lidt svær at få det ordentligt fordelt i. Så en anelse lunken og blød. 

Kom på små rene krukker/ glas.

Vigtigt:

Når man fremstiller cremer med en meget stor fedtfase, som man gerne vil have tilføjet en lille vand og ekstraktfase for smidighed og optagelighedens skyld, som måske ikke har de allerbedste emulgatorer ( såsom bivoks), er en stor del af emulgeringen, selve røringen af produktet.

En ordentlig og omhyggelig røring, er således afgørende for at produktet ikke bagefter, når det er fyldt på glas, risikerer at komme til at stå og skille væske ud.

Forslag:

Jeg udarbejdede denne opskrift i starten af 1980`erne. Og tilsatte dengang altid den æteriske bittermandelolie. Og dengang var det altid med bivoks, og ikke som nu med Mandelvoks. 

Men med Bivoksen risikerer man for nemt, at ende med et produkt der ikke holder vandet, men står og skiller ud, da bivoks i sig selv ikke er den bedste emulgator, hvis man gerne vil have indarbejdet en vandfase.

Der fungerer det langt bedre med mandelvoks,- og også voks som Olivenvoks,Jojobavoks er velegnede.

Cremen går generelt godt sammen med de lidt tunge og fede olie og råvare dufte. Eksempelvis Ylang-Ylang,- Ingefærblomst og Ylang,- Geranium mm.

Ekstraktet er selvfølgelig valgfrit, og kan erstattes med lige det man selv ønsker, og /eller har brug for til sin hud.

©


Ønsker du at købe en vintercreme, kan du gøre det her.