Cetyl Alkohol Vegetabilsk
22,00 DKK – 1.525,00 DKK
INCI: Cetyl Alcohol
Udseende: Hvide flager/pastiller
Duft: Næsten ingen
Opløselig: I olie – i den varme fase
Smeltepunkt: Ca. 49 grader celcius
Indsatsmængde: 1 – 30%
OBS! Tidligere Cetanol alkohol vegetabilsk
Cetyl alkohol fungerer bedst i kombination med en eller flere andre emulgatorer, og giver ikke helt stabile emulsioner hvis den bruges alene.
Den har en meget god holdbarhed.
Beskrivelse
Det anvendes som en råvare, der tykner dit produkt i eksempelvis lotions, salver og body butters.
Det kommer i små, hvide flager, som nemt kan forveksles med emulgerende eller andre former for voks. Det er dog ikke en emulgator i sig selv, da den skal kombineres med en eller flere emulgatorer, men den er medvirkende til at stabilisere emulsioner.
Cetyl alkohol tykner et produkt og giver det fylde – ligesom det forbedrer viskositeten, således produktet glider bedre på huden. Cetyl alkohol er et blødgørende middel, som tykner/hærder, uden at efterlade tyngden/vægten, som voks kan efterlade. Det kan anvendes i eksempelvis lotions, hvor det giver din lotion fylde men ikke en yderligere tyngde eller klæbrighed.
Anvendes Cetyl alkohol i vandfri produkter, vil det efterlade dem mere silkebløde, end hvis Cetyl alkoholen udelades. Cetyl alkohol hjælper til at stabiloisere emulsioner men er dog ikke en emulgator i sig selv, idet den kun er opløselig i olie.
Laver du eksempelvis en body butter bar indeholdende voks, kan du med fordel erstatte noget af voksen med Cetyl alkohol oh dermed ”lette” på konsistensen samtidig med, at du tilfører det færdig produkt end større blødhed og mere viskositet, når det kommer i kontakt med huden.
Cetyl alkohol er en råvare, hvor der ikke skal bruges meget for at forbedre produktets tykkelse. 1 – 4% er nok til at skabe den rette konsistens i fugtgivende lotions – vel at mærke uden at en voks tynger det færdige produkt.
Cetyl alkohol kan anvendes i vandfri produkter – dog skal man være meget opmærksom på at få rørt det rigtig godt ud i de varme olier/butters, da det ellers kan krystallisere.
Anvender du Cetyl alkohol, bør du anvende mellem 1 – 30%. Til emulsioner bør du anvende små mængder inden for denne ramme, og laver du vandfri produkter, bør du anvende højere mængder inden for denne ramme.
I og for sig kan Cetearyl alkohol erstattes med Cetyl alkohol, dog skal man være OBS på, at Cetearyl alkohol giver et tykkere og mere ”fluffy” slutprodukt end cetyl alkohol.
Du finder nogle lækre opskrifter på produkter lavet med cetearyl alkohol lige her.
Er du interesseret i at udforske nogle bestemte, har jeg udvalgt disse nedenfor:
Lækker ansigtsserum
Beroligende og helende salve med cedertræ
Massage butter med kokos
Fugtgivende body butter
Fugtgivende og plejende hår balm
Shampoobar med mango