Beskrivelse
Koldpresset og økologisk Hybenkerne olie.
Meget mager olie. Føles lidt tør i det. Optages meget hurtigt af huden. Plante kilden der anvendes til at fremstille Hyben Olien er hentet fra forskellige HybenRose typer, der alle kommer fra Rosaceae (Rose family). Så det vil være blanding af frøene fra frugter fra:
Rosa canina L., Rosa mosqueta L., Rosa rugosa L.
Dette ændrer dog ikke på, at INCI navnet der opgives på den er: Rosa Moschata Seed Oil
Oprindelse: Chile
Højt indhold af E-vitamin.
Anbefales mod acne, ar og kendt for at være en meget aktiv olie i behandling mod aldringstegn.
Hjælper med at reducere de fine linjer og rynker.
Selvom Hybenkerne olie anbefales også i behandling mod ældre ar, så er den mest optimal ved behandling ved nye ar. Smør gerne flere gange dagligt på og omkring området med olien. Og tilsæt gerne for at gøre ar olien ekstra effektiv et par gr af en af de to rene E-vitaminer.
Enten E-vitamin tochopherol eller E-vitamin acetat.
Udover E-vitamin indeholder Hybenkerne olien også ret meget A-vitamin, i form af Karoten. Og dertil kommer at Hybenkerne olien indeholder Omega 6 og Omega 3 essentielle fedtsyrer.
Olie indholdet i kernerne i hybenfrugten er omkring 9%. Og heraf består hovedparten af indholdet af :
linoleic syre (Omega-6) med ca 45% og
linolenic syre (Omega-3) med ca 35%.
Dertil kommer så andre komponenter som Carotenoids (Vitamin A).
På grund af den meget lette optagelighed på huden anbefales den især til luksus hudpleje, ansigts olie, serum og lignende.
Olier med højt indhold af antioxidanterne A- og E har en enestående modstand mod oxidativ nedbrydning og forbliver derfor effektive i produktformuleringer. Det er absolut en af de væsentligste egenskaber for en olie, til gode hudplejeprodukter, der skal blive ved at virke på den gode måde for huden, og ikke nedbrydes og Oxidere.
Farven kommer fra et naturligt indhold af karoten, der kan omdannes til A-vitamin i huden.
Det naturlige indhold af karoten i olien gør den også velegnet til produkter der skal vænne huden til bedre at tåle solens stråling.
Hybenkerneolie er meget velegnet til:
- Magre ansigtscremer
- Magre serum og gel typer
- Øjencremer
- Ansigtsolie blandinger og ren til ansigtsolie.
- Luksus hudpleje af al slags




