Beskrivelse
Vild Kamille æterisk olie, Marokkansk
Denne olie har en sød, urteagtig duft med en frisk frugtagtig undertone og er klassificeret som en mellemtone.
Kamille blander sig godt med citrus-, blomster-, krydrede og træagtige olier.
Marokkansk vild kamille har gennem tiden været anvendt i traditionel marokkansk medicin for sine beroligende og helende egenskaber. Denne plante har spillet en væsentlig rolle i lokal folkemedicin, hvor den har været brugt til at behandle alt fra nervespændinger og søvnløshed til hudirritationer og fordøjelsesproblemer. Denne kamilleart er dybt forankret i den marokkanske kultur og er kendt for sin stærke, karakteristiske aroma, der adskiller den fra andre kamillearter.
Marokkansk kamille er særligt værdsat for sine antiinflammatoriske og antiseptiske egenskaber, som gør den ideel til hud- og hårpleje. Den tilsættes f.eks. i opskrifter med henblik på at berolige irriteret eller sensitiv hud og at nære tørt eller beskadiget hår.
🦋 Aromaterapi: beroligende, afslappende, luftrensende. Bruges også mod hudsygdomme såsom eksem eller udslæt, grundet dens antibakterielle egenskaber.
ANVISNINGER VED BRUG AF ÆTERISKE OLIER
Ordet æterisk betyder let fordampelig, og æteriske olier kan udvindes af alt fra blomster og frugtskaller, til rødder og bark.
Æteriske olier et stærkt plantekoncentrat, og der skal således kun bruges få dråber for at opnå den ønskede virkning. Det anbefales derfor altid at fortynde olierne i en blanding, inden de påføres huden.
Det anbefales ikke at anvende æteriske olier ufortyndet direkte på huden.
Undgå kontakt med øjne, slimhinder og hud pga. risiko for irritation/overfølsomhed.
Det samme gælder duftolier.
Æteriske olier har ofte et naturligt indhold af deklarationspligtige parfumestoffer – se allergener under den enkelte olie på hjemmesiden.
Vigtigt
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Undgå kontakt med øjnene.
- Må ikke indtages.
- Opbevares køligt.
- Brug ikke æteriske olier ufortyndede på huden.
- Brug ikke æteriske olier, hvis du er gravid, er kronisk syg, har epilepsi, astma eller forhøjet blodtryk uden at konsultere din læge først.
Dosering: Følg altid anvisninger i opskriften.
OBS: Ved forhøjet blodtryk, epilepsi, astma, hjertesygdom, kroniske sygdomme, graviditet, amning eller den mindste tvivl, bør nærmere råd og vejledning søges hos egen læge, før brug af æteriske olie eller duftolier.