☃️Så har den store Rabat weekend netop været, og der bliver nu pakket på livet løs:) Så forvent en del længere forsendelsestider for bestillinger med rabat. 🎅🏿 Nye bestillinger kommer ikke til at være påvirket af det, men der er stadig travlt så et par dage før der sendes må forventes nu og her . God December

Cetearyl alkohol

24,00 kr.1.610,00 kr.

INCI: Cetearyl Alcohol
Udseende: Hvide flager/pastiller
Duft: Næsten ingen
Opløselig: I olie – i den varme fase
Smeltepunkt: Ca. 50 grader celcius
Indsatsmængde: 1 – 25%

Cetearyl alkohol er en blanding af cetyl alkohol og stearyl alkohol. Det anvendes som en råvare, der tykner dit produkt i eksempelvis lotions, salver og body butters.
Det kommer i små, hvide flager, som nemt kan forveksles med emulgerende eller andre former for voks. Det er dog ikke en emulgator i sig selv, men det stabiliserer emulsioner.

Cetearyl alkohol tilfører dit produkt en anden konsistens, idet produktet bliver tykkere. Det tilfører ligeså en fløjsblød følelse, når du kommer produktet på huden. I eksempelvis en cleansing balm eller en sukkerscrub (eller andre produkter, denne råvare kan laves med), hvor der er tilført en voks, vil voksen meget muligt tynge produktet. Her kan cetearyl alkohol afhjælpe denne tyngde og give en bedre og mindre tung følelse til huden, når produktet påføres.

Cetearyl alkohol er en råvare, hvor der ikke skal bruges meget for at forbedre produktets tykkelse. 1 – 4% er nok til at skabe den rette konsistens i fugtgivende lotions – vel at mærke uden at en voks tynger det færdige produkt.

Cetearyl alkohol er mere kraftigt at anvende end cetyl alkohol men er ikke nær så ”stoft” som stearylsyre. Laver du som regel dine emulsioner med en blanding af stearylsyre og cetyl alkohol, vil cetearyl alkoholen erstatte disse.

Cetearyl alkohol tilsættes den varme fase, idet produktet skal smeltes. Det smelter ved ca. 50 grader celcius og er opløselig i olie.
Cetearyl alkohol absorberes middelhurtigt i huden og efterlader den fløjsblød.

Anvender du cetearyl alkohol, bør du anvende mellem 1 – 25%. Til emulsioner bør du anvende små mængder inden for denne ramme, og laver du vandfri produkter, bør du anvende højere mængder inden for denne ramme.

I og for sig kan Cetearyl alkohol erstattes med Cetyl alkohol, dog skal man være OBS på, at Cetearyl alkohol giver et tykkere og mere ”fluffy” slutprodukt end cetyl alkohol.

Du finder nogle lækre opskrifter på produkter lavet med cetearyl alkohol lige her.
Er du interesseret i at udforske nogle bestemte, har jeg udvalgt disse nedenfor:

Beroligende facial cleanser
Intensivt plejende håndcreme til udsatte hænder
Vandmelon og mint sukkerscrub
Cremet læbebalsam
Lækker rensende balsam

Lignende produkter