Beskrivelse
Tamanu olie anvendes i Polynesien som lidt et mirakel middel, til mange forskellige formål.
Den hjælper til at fugte og nære hudens celler i overfladen. Det gør den meget velegnet til regenererende produkter, til efter sol produkter , f.eks. efter forbrændinger.
Den siges at kunne mindske ar og strækmærker, så til produkter med E-Vitamin vil den også være velegnet.
Desuden siges den, at være meget velegnet til behandling af acne og lignende urenheder, og kunne bekæmpe svamp, inflammationer og virke mod psoriasis.
Det er en olie der selvom den umiddelbart virker ret tung og tyk i konsistensen, så bliver den rent faktisk ret hurtigt optaget. Derfor er den velegnet til både de magre produkter til netop acnehud, og til hårprodukter blandt andet.
Den fungerer rigtig godt i blandinger med andre olier. Og i virkeligheden er det optimalt, at blande den med andre olier som basis, da den er meget farvende i sin rene udgave. Og ligeledes er opblanding med andre olier, butter mm en god måde at forhindre at den står og ændrer konsistens.
Den kan også med fordel bruges til en whipped butter, hvor man får gjort fedtstofferne og olierne letoptagelige ved en hård piskning.
Skal den bruges rent eller i miks med en anden olie, er det er en fordel at have den stående lunt, så den når den skal bruges er helt flydende.
Velegnet til:
- ansigtsolie
- scrubs
- hårprodukter
- Ansigtscremer
- serums
- Kropscremer/lotion
- Efter-Solprodukter
- acne produkter
med mere.




