Beskrivelse
Om:
Oliven butter har et højt indhold af umættede fedtsyrer, Omega 9 fedtsyre, E-vitamin, squalane, phosteroler og flere essentielle fedtsyrer.
Den har en meget god hud-optagelse, og efterlader huden super blød, og ikke fedtet. Let sammentrækkende effekt. Den er velegnet til både hud og hårprodukter.
Især rigtig god til produkter mod uren og fedtet hud, da det er en butter der ligesom olien, optages hurtigt og ikke fedter så meget som andre typer olier/butter kan gøre. Diverse renseprodukter er Oliven butter også meget velegnet til.
Den er ligesom kokosfedt en olie/butter der er velegnet til både tør og fedtet hud, da den som kokosfedten både er mager, og derfor ikke overfedter, men stadig blødgør huden i dybden.
Den er meget velegnet til at bruge til de fleste typer produkter lige såvel som den kan bruges som den er.
Denne butter laves ud fra den koldpressede jomfru oliven olie, som bliver kørt igennem en fraktioneringsproces, for at skille fedtsyrerne, og derefter hydrogenated for at forvandle olien til en blød fast butter. Den er desuden tilsat E-vitamin. for bedre holdbarhed. Det er det eneste der er tilsat den ekstra.
En butter er en hydrogenated olie. Det vil sige en olie der bliver fyldt med Hydrogen/brint og bliver så at sige fuldt mættet med det, og på den måde ændrer form fra en olie der for de fleste oliers vedkommende er flydende det meste af tiden, til en butter der har en fast konsistens hele tiden. Når man fylder hydrogen/brint ind i en olie, så sker der udover at den ændrer form, også en ændring i andre aspekter ved den. F.eks har en butter en betydelig længere holdbarhed end selve olien har.
Og når man mætter olien helt med hydrogen/ brint, så kan man også ændre selve dens molekylære opbygning, således at fra at bestå af de skadelige trans fedtsyrer ,så ændres det til mættede fedtsyrer.




