Hyaloronsyre gel

60,00 DKK150,00 DKK

 Inci: Aqua, Sodium Hyaluronate, Phenoxyethanol, Ethylhexylglycerin

Denne hyaloronsyre gel er 100% baseret på en bakteriebaseret biofermenterings proces.

 Produktet er en klar gel, der laves af: 1% Hyaluron Acid Eco (100% Powder); 1% Preservative 12; and 98% water. 

Desværre kommer meget hyaloronsyre der anvendes i kosmetikindustrien, fra hanekam. Og det er nok ikke muligt at forestille sig det er en skånsom proces hvor hanen lever videre bagefter!

Men det er umuligt at vide når du køber et produkt med hyaloron i, for det står jo ikke på produktet hvad oprindelsen er. Fuldstændig som mange andre produkter f.eks gelatine.

Hyaloron er det der giver huden dens volume og fyldighed. Det er en af hovedkomponenterne i det extracelluære hud matrix og det medvirker betydeligt til at fremskynde hudens celle reproduktion. Med alderen bliver det naturlige indhold af hyaloron i huden mindsket og det er primært det der giver aldertegn som mindre volume i huden – rynker og folder.

Hyaloron er en af de mest effektive fugtgivere. Det kan binde fra 600-1000 gange dets egen vægt i vand. Det er den evne, der gør at det kan pumpe huden op bringe noget volumen tilbage til huden.

Hyaloron er samtidig meget fugtende og blødgørende. Det beskytter celle strukturen og en en naturlig blokker mod udefra kommende bakterie infektioner.

Unik for hyaloron, er også dets evne til at genopbygge hudens fugtniveauer i dybden, i op til flere hudlag. Man kan se hyaloron syre som en svamp, der har en unik evne til at absorbere vædske  mange gange dets egen vægt og som på den måde spiller en vigtig rolle i hudens celle funktion.

Så når kroppen med alderen ikke er istand til at producere nok af coensymet Q 10 selv, så kan den lavmolekulære hyaloron syre trænge gennem huden, og formå at genskabe det lave hyaloronsyre indhold til større værdier og på den måde bidrage til en mere frisk og ung udseende hud.

Det skal dog lige siges, at det er jo ikke et mirakel på den måde at man får niveauerne op på hvad de er på i ungdommens år. Og man skal også være obs på, at det er jo en effekt der skal tilføjes jævnligt for at der er en virkning at se. Når man stopper så vil indholdet af hyaloron jo igen falde til det alderssvarende efter nogen tid. Det lagrer sig altså ikke som sådan i huden, det man tilføjer. Men det er heller ikke sådan at hvis man stopper så falder det hele totalt sammen. Reelt får man en effekt der også er gavnlig for huden, med den store tilførsel af fugt, der er noget af det bedste til at give en hud der er elastisk og smidig og på den måde ser mindre rynket og ældet ud.

Der er faktisk forskere der har undersøgt hyalorons langtidseffekt, og fundet at når huden får forhøjet indholdet af hyaloron ved tilførsel, så viser det sig, at det påvirker hudens collagen produktion positivt.

Hyaloron syre gel bruges bedst og mest optimalt i special produkter som rensegel,- serum,- øjengel,-og magre natcremer. Der står ofte, at det kan anvendes i alt ligefra almindelige bodylotions til makeup produkter. Og det kan man da sagtens. Men hvis man vil bruge det for at få den bedste effekt på huden, bør man efter min mening bruge det de steder der giver mening. Og det gør det f.eks i en koncentreret serum , der indeholder andre hudplejende aktiv ingredienser og som ikke er fedtbaseret. For fuldstændig som de andre aktivstoffer som AHA ekstrakt og fibrostimulin og alle andre, så får huden mest glæde og udbytte af dem, hvis de ikke forsvinder i tunge olier og fedtstoffer. Og i masser af de produkter man i flæng kaster hyaloronsyre i, er det helt uden mening. Som sagt især hvis deklarationen viser fede og tungt optagelige råvarer, men også med en smule logisk sans i produkter som hårshampoo og solprodukter, fordi det aldrig får en chanche for at virke før det er væk igen på den ene eller anden måde.

Men sådan er det desværre ofte når der udvikles nye interessante råvarer, at de misbruges uden et egentligt formål. Jeg husker f.eks i slut firserne/ start halfemserne hvor AHA frugtsyreekstraktet kom på banen, og hvor der så at sige ikke var noget produkt hvor det ikke var i.

Hyaloronsyre gelen er vandopløselig. Faktisk kan den tilsættes til allerede færdige produkter. Til olie baserede serums skal der lige omrystes før brug.

Dosering:
1-10%.  OBS: en dosering på 5-10 % af gelen er super fugtende og vil give et meget luksuriøst produkt. Men igen selvfølgelig kun hvis basen der tilsættes til er magre olier, og ikke tunge svært optagelige råvarer.

Tilsættes altid til koldtrøringsfasen, sammen med øvrige ting som Vitaminer,- ekstrakter og lignende.

Der kommer snart nogle opskrifter som inspiration/ forslag til at arbejde med den. 

 

Ryd
Varenummer (SKU): N/A Varekategorier: ,

Yderligere information

Vægt N/A
Antal ml/liter

, , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *