Hårbalsam/ kur med Vegetabilsk Keratin.

CREME COMPAGNIET 

                                  Hår balsam / kur  med Keranutri

Beskrivelse:

Cremet balsam, som bruges efter hårvask. Og efterfølgende skylles ud af håret.

Den kan sagtens også bruges som en hårkur; lad den bare sidde i håret i 10-15 minutter inden du vasker den ud.

Der er muligheder for at justere i opskriften, hvis man har præferencer – det vil ses i opskriften, hvor man kan vælge mellem forskellige muligheder.

Opskriften er i %. Hvis du vil lave 100 gram af opskriften kan du bare oversætte direkte ved at sige “gram” i stedet for “%”.  Hvis du vil lave 50 gram af opskriften, kan du dele med 2.

En opskrift på ca 250 gram er ofte i størrelsesordenen på hvad man køber i butikkerne. Hvis du vil lave 250 gram, så skal du gange ingredienserne i opskriften med 2,5.

Velegnet til alle typer hår. Igen her kan vælges de olier og ekstrakter mm, så man får et produkt målrettet den type hår og hovedbund den skal anvendes til.

Gør håret let efterfølgende at rede ud.

  • Læs hele opskriften igennem før du går i gang.
  • Sørg for at have alle ingredienserne fundet frem.
  • Afvej helst de forskellige faser på forhånd, så de står klar efterhånden som de skal bruges.

 

Fase A Ingrediens Forklaring
Q.S.
Op til 100 % for hele opskriften. 

76,9 % (hvis du følger resten af opskriften)

Demineraliseret vand Du skal beregne din opskrift, hvis du ændrer på nogle af ingredienserne. Når du tager alle øvrige dele af opskriften og fx har valgt at fjerne noget, så skal du finde ud af hvor meget der mangler for at nå 100. Så har du din mængde vand. Et eksempel er, hvis du vælger ikke at bruge hvedeprotein på 2 %, så skal du i stedet for lægge 2 % til i vand.
0,6 % Citric Acid, pulver Citronsyre, som virker regulerende på pH-værdien. Er afgørende for at du får en egnet balsam, som passer godt på håret og som samtidigt har en pH-værdi, som fungerer med din konservering. pH-værdi på 5 vil være godt til håret og samtidigt passe til kaliumsorbaten som konservering..
2 % Glycerin Veg. Fugtgivende. Fåes også som Økologisk Glycerin

 

2 % Hvedeprotein, koncentreret Et virkestof. Er super til håret, men anvendes også til hudpleje produkter.

Hvedeproteinen reparerer skadet hår, og medvirker til at give volumen.

Kan godt undværes og så erstattes det med vand eller måske med et ekstrakt til hår; det kunne være Kamile Øko ,- Brændeælde ,- Hvedehydrolat eller Ginko biloba mm.

Alle ingredienserne i Fase A vejes i en beholder, der til sidst skal kunne rumme hele mængden i gram.

Alt opvarmes i vandbad til 70 grader.

 

Fase B Ingrediens Forklaring
6 % Lanette eller BTMS-25 Emulgator, blødgører og plejende ingrediens. Du kan også bruge Lanette, som er billigere. Eller du kan bruge BTMS-50, hvis du har det. Kan ikke undværes.
2 % Lanette Emulgator. Blødgører. Brug L-Voks her, hvis du erstatter BTMS 25  med Lanette ovenover.
4 % Cetrimonium Chloride Anti-statisk middel. Blødgør håret.
0,5 % Jojobaolie Øko Jojoba Øko og kokosolie Øko er to hårelskende olier. Kan dog sagtens erstattes af andre, eller man kan nøjes med at bruge en af dem. Kokosolie kan anbefales til hårpleje.
0,5 % Kokosolie Øko Jojoba Øko og kokosolie Øko  er to hårelskende olier. Kan dog sagtens erstattes af andre, eller man kan nøjes med at bruge en af dem. Kokosolie kan anbefales til hårpleje.
Alle ingredienserne vejes i en beholder, og skal nu smelte. Giv det tid nok. Det tager lidt tid og vær opmærksom på, at der ikke er hele stykker i massen. Massen skal være helt flydende og op til ca 80 grader. Når begge faser A + B er i samme temperatur, ca 80 grader, hældes Fase B op i Fase A, og nu skal der blendes. Du skal blende og se at din masse bliver tykkere og tykkere, det går relativt hurtigt. Stil derefter til afkøling ned til 40 grader og forbered sidste fase.
Fase C Ingrediens Forklaring
1 % Duft Æterisk olie eller duftolie efter egen smag. Måske har du lyst til at lave en kombination af flere forskellige duft – det bestemmer duft. Hvis du laver duftfri spraybalsam, skal du huske fra start i Fase A at tilsætte 1 % mere vand i stedet for.
1 % Panthenol Gel Fugtgiver og Vitamin B5, rigtigt godt til hår.
2,5 % Keranutri™ Aktivt stof til hår. Styrker og reparerer hårstrået, og giver volumen. Også velegnet til farvet hår.
0,3 %

ELLER

1 %

Kaliumsorbat

 

Alternativ konservering

som kan være f.eks Biokons eller Rokonsal.

Konservering. Vælg en vandopløselig konservering til din spray balsam og følg retningslinjerne.
Afvej alle ingredienserne. Når din balsam er under 40 grader kan du tilsætte Fase C ingredienserne. Du skal blende igen, og du vil se at din balsam hurtigt bliver tyk. Sæt den til afkøling og når den er helt kold kan du hælde den på flasker fx med en pumpe eller komme den på krukker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *