Facemist med Rødkløver
Facemist med Rødkløver
Portion giver til 100 ml
Beskrivelse:
En meget opfriskende, og mild facemist. Eller skintonic.
Velegnet både til den daglige afrensning af huden, eller blot som opfrisker på en varm dag.
Meget velegnet efter renseprodukter og masker, til at lukke hudens porer.
Giver en blød fornemmelse, og føles ikke så vandet som mange af den type produkter kan gøre, da den er tilsat både glycerolbaseret urteekstrakt,- Fugtekstrakt og Vandopløselig olie.
Da det samtidig alle er vandopløselige produkter, står den her mist ikke og deler sig i lag, og skal omrystes, men er stabil i blandingen.
Læs altid hele opskriften igennem før start og sørg for at de forskellige ting er afmålt og redskaberne der skal bruges er fundet frem.
Vandfase: (Opskriften er i en fase )
- 16 gr Rødkløver tinktur
- Hvis der ønskes dufttilsætning fra en essentiel eller æterisk olie skal det tilsættes nu
- 12 gr Agurke ekstrakte
- 10 gr Panthenol
- 8 gr NMF fugtekstrakt
- 8 gr Hvedekimsolie vandopløselig
- op til 10 ml, fyldes op med enten demineraliseret vand. Eller evt halvt af demi. Vand og enten en blomstervand (Rose eller Orange blomstvand f.eks) eller en hydrosol.
Fremgangsmåde: Alt blandes og afmåles, enten i et bæger eller direkte i en 100 ml flaske.
Afmåles i gr på en vægt, så alle ingredienserne afmåles ens.
Bland i den rækkefølge der står i opskriften. Det er af betydning, for at få blandet og opløst i alkoholen.
Og skal der duft på misten, så kom de dråber der ønskes på, som det første der blandes i alkoholen, og omryst lidt til de er optaget. Ellers hvis duft kommes i tilsidst, når der er fortyndet med demi vand eller blomstervand eller hydrosol, så kan den æteriske olie eller den essentielle olie ligge og perle ovenpå. Og så skal misten omrystes før brug.
Forslag:
Facemisten kan med fordel kommes på en flaske med spray.
Da det er meget forskelligt hvordan vi hver især har det med dufte, så er det heller ikke muligt at skrive hvormeget der kan kommes i. Nogle foretrækker misten, helt uden duft.
Den har i sig selv ren en fin urtet duft fra tinkturen, der går ret meget igennem.
Desuden er der meget forskel også på olierne og hvor stærke de er ,og går igennem, så som udgangspunkt så doser lidt efter lidt, dråbevis.. Og husk at skrive navn på olie og antal dråber eller ml eller gr, hvad der nu passer dig bedst, ved opskriften, så du har en ide til næste gang den skal laves, om hvad der kom i.
©