Ansigts – maske ©

Beskrivelse:

En fugtende lerjords maske, hvor kaolinen bruges til at give den ønskede maskeeffekt. Og tilsætningen af olier,- urteekstrakter og Vitaminer, og ikke mindst kieselsyre, giver den ønskede fugt og effekt.

op til halvdelen af kaolinen kan efter hudtype erstattes med de forskellige lertyper.

Og ligesådan bør ekstraktet vælges efter hudtype.

Masken påføres en let fugtet hud, og bør derefter sidde i 8-15 minutter.

Start derefter med at fugte den lidt, og creme den op, og vask derefter af med lunkent vand.

Det er ikke nødvendigt at bruge sæbe til afvaskningen, da der er tilsat en smule af den milde perlesulfat, for at lette afvaskningen af masken.

Læs altid hele opskriften igennem før start og sørg for at de forskellige ting er afmålt og redskaberne der skal bruges er fundet frem.

Fedtfase:  

Kakaosmør  /findes i øko            18 gr

L-voks                                              18 gr

Vandmelonolie eller tidselolie     75 gr

(eller anden, blot det er en mager olie)

Vandfase:

Demineraliseret vand             180 gr

Perlemorssulfat                            18 gr

Glycerin                                           18 gr

Kaliumsorbat                                  1,5 gr

Koldtrøringsfase:

Kaolin og anden lertype i alt        200 gr

Kieselsyre                                         10 gr

E-Vitamin acetat                              2 gr

Ekstraktfase: ( tilsættes også koldt)

find det ekstrakt der passer           20 gr

til din hud

O / W – emulsion Portion giver til ca. 550 ml

Altid vigtig ved en opskrift,  at se hvilken fremgangsmåde der skal bruges. Som her hvor det er en O/W emulsion, der er det vigtigt at det er den store skål vandfasen kommes i, da den samlede mængde ender med at være i den skål.

Brug altid vandbad, da det gør det langt lettere at styre opvarmningsprocessen, og man skåner råvarerne bedst på den måde. Brug gerne gode glasskåle der tåler opvarmning, der kan sættes delvis i en gryde, så vandet kan nå op på bunden.

Vand og fedtfase smeltes /opvarmes i hver sit vandbad. Da de fleste af ingredienserne i fedtfasen har et smeltepunkt omkring 62-65 grader, er det nogenlunde deromkring vandfasen også bør ligge. Der sker dog intet ved, at det ikke er præcis samme temperatur når faserne hældes sammen.

Når alt i fedtfasen er smeltet, og vandfasen er ca deromkring 65 +- 2-3 grader, så tages skålen med fedtfasen op af vandbadet, og hældes under omrøring i vandfasen.

Bibehold gerne vandfasen over vandbad, men sluk for varmen, medens sammenblandingen står på.

Tag nu hurtigt derefter også den sidste skål op af vandbad og fortsæt med at røre i blandingen. Husk at have en dejskraber ved siden af, til at skrabe ned hvad der løbende sætter sig på siden.

Sørg for på forhånd at have afmålt både de tørre og flydende råvarer til koldtrøringsfasen. Bland kaolin og kieselsyre sammen i en skål.

Ret hurtigt under koldtrøringen skal 1/3 af kaolin,- ler og kieselsyre blandingen tilsættes og udrøres i portionen.

Og dette gentages to gange mere. Det gør også, at masken røres ret hurtigt kold, og for emulgeringen skyld er det her derfor et produkt der er vigtigt at blive omkring og røre i.

Koldtrøringsfasens Vitaminer,- ekstrakter mm tilsættes til sidst når kuren er rørt lunken.
Forslag: 

Evt. kan en trediedel af vandet udskiftes med rosenvand,- eller Orangeblomstvand eller aloe vera gel.

Fyld den på halvstore krukker,med en god åbning så det er nemt at få op. Eller på flasker. Den kan dog så godt være lidt svær at trykke ud, da den bliver forholdsvis fast.

Når masken skal fyldes på krukker eller på flasker, er det en god ide, at fylde den på en lille 4 liters frysepose, og lukke godt med en knude eller elastik. Derefter klippes et ikke for stort hul i den ene posespids, og det er så meget nemmere at fylde ned i flaskerne.

Da det er meget forskelligt hvordan vi hver især har det med dufte, så er det heller ikke muligt at skrive hvor meget der kan kommes i. Nogle foretrækker masken helt uden duft. Desuden er der meget forskel også på olierne og hvor stærke de er ,og går igennem, så som udgangspunkt så doser lidt efter lidt. Og husk at skrive navn og antal dråber eller ml eller gr, hvad der nu passer dig bedst, ved opskriften, så du har en ide til næste gang den skal laves,  om hvad der kom i, hvis du gerne vil ramme nogenlunde det samme resultat igen.

Jeg har selv lavet en portion med grøn ler kombineret med kaolin og grøn te ekstrakt,- og en anelse  grøn fødevare farve og æbleduft.

Og en lignende bare med den pink ler og kaolin og granatæbleekstrakt,- og en anelse rød fødevarefarve og granatæble eller rosen duft.

Kom ualmindeligt lidt på ad gangen af farverne. Det er blot dråber der gør forskellen. Og de bliver smukkest i pastelfarver og skal jo ikke ende med at farve på huden.

©

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *